< tilbage 22-03-2024 - 18:05

Bestilling af fælder til ærtevikler.

Flyvning af ærteviklere kan følges via feromonfælder. Du kan bestille feromonfælder hos Ekoplan ApS til ærtevikler fra starten af April og hen til blomstring. Flyvning og æglægning begynder normalt omkring blomstring, og æggene klækker 10-20 dage efter - hurtigst i varmt vejr. 

Ærteviklerens larve er kendt som "orm" i ærtefrøene. Udbyttet nedsættes kun ved meget kraftige angreb. Gnavene kan derimod nedsætte spireevnen (fremavlsærter) og forringe kvaliteten (konsumærter). Ærteviklere bekæmpes med pyrethroider. Ved hjælp af feromonfælder kan bekæmpelsesbehovet og -tidspunktet vurderes.

<